Velkommen til Bodybreak by Brunsgaard.

Jeg er uddannet som proces massør med speciale i triggerpunkter, fra At Work skolen, som er en af landets ældste og mest anerkendte skoler.Jeg tilbyder professionel fysiurgisk massage, triggerpunkts terapi eller en afslappende og afspændende wellness massage. Derudover arbejder jeg med myofacial og muskulær akupunktur.

Om mig: Jeg har i mange år haft fysisk hårdt arbejde som slagter, og siden hen som selvstændig vinduespudser. Disse erhverv gav mig igennem tiden en del smerter og belastninger i kroppen. Jeg har flere gange været i behandlingsforløb hos både fysioterapeuter og kiropraktorer, men dog uden at komme ”problemerne” til livs. Behandlingsforløbene var kun symptomlindrende, da smerterne altid vendte tilbage efter kortere eller længere tid.Da de forskellige læger og terapeuter ikke mente de kunne gøre mere for mig, kunne jeg ikke bare sætte mig tilbage og tage til takke med, at skulle leve med daglige smerter som 30 årig.

Her begyndte min nye vej med selvstudier i kroppens anatomi og funktioner. Ikke kun for at finde ud af hvad jeg selv kunne gøre for at lindre symptomerne, men for at lære hvad jeg kunne gøre for at symptomerne ikke kom tilbage. I takt med at min interesse og forståelse for kroppen voksede, gik det hen og blev en fritidsinteresse for mig. Så foruden at komme mine egne smerter og problemer til livs, begyndte jeg også at hjælpe venner og bekendte med deres skavanker.

Nu efter jeg har taget uddannelsen som proces massør, har jeg fået muligheden for at videregive min viden og forståelse for kroppen, men også behandle professionelt. Menneskets krop er min passion og min mission er at din krop kommer i balance og fungere optimalt.Mine behandlinger foregår primært hos Copenhagen Beauty Center i Herlev. Behandling på klientens adresse er også en mulighed.”Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en mere uddybende samtale, hvor vi kan kode os nærmere ind på lige netop dit behov, og planlægge en behandling, som passer specifikt til dig.

Velkommen til BodyBreak, et liv i balance